Krisecentret har normalt mellem 12 og 20 frivillige tilknyttet.
Som frivillig modtager man grundig introduktion og indgår herefter i vagtplanen. Vagter består af ca. 4 timers varighed. Timerne ligger primært i eftermiddagstimerne, om aften, i weekenden eller på helligdage. Som frivillig har man tavshedspligt.
Arbejdet består i samvær med kvinder og børn, rengøring og klargøring af værelser, samt modtagelse af nye beboere.
Krisecentret tilbyder kurser og temadage, både internt og eksternt.
Har dette din interesse, er du velkommen til at henvende dig på telefon 47 77 04 47. Alle tilbydes en samtale. Hvis det aftales at du starter som frivillig, følger du i starten en anden frivillig eller ansat. Efter nogen tid vil der igen være en evaluerende samtale, hvor der laves aftale om det videre forløb.