fbpx

Er du Frederiksværk Krisecenters nye frivillige bestyrelsesmedlem?

Vil du bruge dine kompetencer og dit engagement til at gøre en reel forskel for voldsudsatte kvinder og børn? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vores vision er klar: Alle har ret til et liv uden vold.
Vi arbejder målrettet for at være blandt de bedste til at støtte og rådgive kvinder – med eller uden børn – på deres vej mod tryghed, frihed og et liv uden vold.

Frederiksværk Krisecenter er et nonprofit krisecenter med plads til ni kvinder og deres børn. Her får kvinder mulighed for at bryde med volden og skabe fundamentet for et nyt liv i sikre og trygge rammer.

Vi søger nu et nyt bestyrelsesmedlem, der har lyst til at bidrage til den strategiske retning for krisecentret i tæt samspil med den daglige ledelse.
Måske har du erfaring inden for fx psykologi, sikkerhed, kommunikation, ledelse eller sociale indsatser – men vigtigst er det, at du har lyst til at engagere dig i en vigtig samfundsopgave.

Vi tilbyder:

  • Indsigt i arbejdet med vold i nære relationer

  • Mulighed for at skabe konkret forandring – både for den enkelte og for samfundet

  • Strategisk erfaring og indflydelse

  • Et meningsfuldt fællesskab med engagerede mennesker

Bestyrelsen mødes fire gange årligt og deltager desuden i et årligt bestyrelsesseminar. Derudover inviteres du til enkelte sociale arrangementer med hele huset.

En stærk og mangfoldig bestyrelse
Vi er en engageret og samarbejdende bestyrelse med en god og uformel stemning, hvor nye medlemmer bliver taget godt imod.
Vores nuværende bestyrelse rummer erfaringer fra blandt andet det pædagogiske, sundhedsfaglige og økonomiske felt – samt fra skoleverdenen og det byggemæssige område.
Det giver os et solidt fundament for at balancere menneskelige hensyn med strategiske og strukturelle beslutninger.

Vi forventer, at du deltager aktivt i møderne og bidrager med dine perspektiver. Du behøver ikke kende til krisecentre på forhånd – det vigtigste er lysten til at lære og engagere sig.

Din indsats gør en forskel
Når du lægger timer og tanker i bestyrelsesarbejdet, er du med til at skabe tryghed og nye begyndelser for kvinder og børn, der har været udsat for vold.

Vil du høre mere?
Ring til krisecenterleder Jarl Vogel på tlf. 47 77 04 47.

Klar til at være med?
Send en kort ansøgning til: job@krisecenter.nu

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tryk og ring