ARKIV: Socialfaglig / Socialpædagogisk medarbejder søges – Stillingen er besat

ARKIV: Stillingen er besat


Vi søger en engageret kollega til vikariat

Vi søger lige nu en kollega med socialfaglig / socialpædagogisk baggrund. Stillingen er tidsbegrænset og er på 20 timer ugentligt.

Frederiksværk krisecenter er et af landet ældste krisecentre. Krisecentret yder sikkerhed og rådgivning til voldsudsatte kvinder og deres børn jf. servicelovens § 109. Vi har plads til 9 kvinder og deres medfølgende børn. Under opholdet får kvinder og børn mulighed for at få bearbejdet deres oplevelser med vold i hjemmet. Samtidig gives der socialfaglig og praktisk hjælp til at træde væk fra volden. Der er tilbud om bearbejdende grupper til både børn og kvinder under opholdet. Udover opmærksomheden på den enkelte har vi på Frederiksværk Krisecenter ligeledes fokus på gode fysiske rammer og styrkende fællesskabsorienterede aktiviteter for kvinder og børn.

På Frederiksværk Krisecenter kommer du til at samarbejde med en engageret og faglig stærk tværfaglig personalegruppe, som brænder for at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og børn. Vi leder efter den rette person der kan indgå ligeværdigt i samarbejdet omkring familierne og det praktiske på krisecentret. Samt at stå for en del af fundraisingen til krisecentrets forskellige projekter.

Stillingen er et vikariat på 20 timer ugentligt. De fleste af vagterne er placeret i dagtimerne på hverdage, men der vil også forekomme vagter aften og weekend.

Der er en mulighed at stillingen fremadrettet kan blive forankret og timeantallet forøget.

Vi lægger vægt på:

  • At du er faguddannet indenfor det socialfaglige- eller socialpædagogiske felt.
  • At du har en faglig erfaring med voldsramte/traumatiserede/kriseramte familier.
  • At du er initiativrig og ikke bange for at tage fat.
  • At du er et engageret menneske med en god situationsfornemmelse.
  • At du er indstillet samarbejde med et tværfagligt team, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt.
  • At er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboerne, som til dine kollegaer.
  • At er psykisk stabil, fordomsfri og har egne værdier på plads.
  • At du er i stand til at have mange bolde i luften og skabe struktur for dig og dine opgaver.
  • At du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og samarbejde.
  • At du kan rumme en til tider kompleks kontakt med familier og deres børn.
  • At du har erfaring med fundraising.
  • At du kan se dig i krisecentrets værdier, som udgør kernen i vores tilgang til både det kollegiale samarbejde og arbejdet med kvinder og børn. Værdierne er: Tryghed – Omsorg – Solidaritet – Respekt – Ansvarlighed

 

Vi tilbyder:

  • Faglig sparring og supervision.
  • Meget stabil og fagligt stærk personalegruppe.
  • Et spændende arbejdsmiljø, hvor to dage sjældent er ens.
  • En arbejdsplads, hvor etik, nærhed og omsorg er vigtige faktorer.
  • Et højt fagligt niveau i det pædagogiske og socialfaglige arbejde.
  • En skøn medarbejdergruppe, hvor der altid er plads til omsorg og et godt grin.

Ansøgning
Ansøgning og CV send det til job@frederiksvaerk-krisecenter.dk– Vi ser frem til at høre fra dig.

Samtale og ansættelse
Vi tager løbende ansøgere ind til samtale og ansætter den rigtige kandidat hurtigst muligt. Stillingen er et vikariat der løber frem til 01-12-2021. Med mulighed for forlængelse.

Besøg inden samtale er ikke en mulighed.

Spørgsmål til stillingen
Spørgsmål til stillingen kan stilles telefonisk på hverdage fra kl. 8:00 – 10:00 på Tlf.: 47770447

Information
Du kan se mere om krisecentret her på siden og på krisecentrets Facebook-side: www.facebook.com/krisecenter.nu

 

 

Frederiksværk Krisecenter, Vognmandsgade 1, 3300 Frederiksværk, Tlf. 47 77 04 47