Frederiksværk Krisecenter tager imod donationer fra private og firmaer
Donationerne gør stort og direkte forskel for kvinder og børn, der har taget skridtet væk fra volden og skal til at starte et nyt liv uden ret mange ejendele. Herunder er en beskrivelse af hvad krisecentret meget gerne modtager af donationer.
Tøj
Vi modtager kun i begrænset omfang genbrugstøj på krisecentret, da vi har meget begrænset plads. Krisecentret modtager som hoved regel gerne overskud og restpartier fra tøjbutikker og lign. Ring for en aftale om aflevering på telefon 47 77 04 47.
Ting
Krisecentret modtager forskellige ting og sager til kvinder der skal ud og starte et nyt liv og en ny husholdning. Eksempelvis tallerkener, glas, kopper, bestik, lamper, gryder etc. Men også køkken-elektronik, som kaffemaskine, elkogere etc. Vi har ikke plads til at modtage møbler og store ting og maskiner. Ring for en aftale om aflevering på telefon 47 77 04 47.
Penge
Vi modtager gerne pengegaver, arv og lignende. Ring for at aftale nærmere på telefon 47 77 04 47.
Gaver
Krisecentret modtager meget gerne ting til gaver til beboernes i forbindelse med højtider. Det er meget værdsat. Ring for en aftale på telefon 47 77 04 47.