Her kan du se hvad der er vigtigt at få med når du tager skridtet væk fra volden. Tingene er vigtige, men dit (og dine børns) helbred er vigtigere. Så hvis det er risikofyldt at få nedenstående ting med, så skal du fokusere på at komme sikkert afsted.
Telefon:
- Slå lokation fra på din telefon og vær opmærksom på du kan blive sporet via din telefon.
- Skift kode til Apple-ID, Google-konto eller lignende. Da adgang til dette vil kunne vise hvor du befinder dig. Slå 2-trins godkendelse til.
- Skift kode til mobilselskab, da adgang hertil kan vise hvem du har kontaktet.
- Det sikreste er at købe en ny billig telefon og et nyt telefonnummer ved eksempelvis Lycamobile / Lebara.
- Vær også opmærksom på børns telefoner, iPads og andet elektronik der kan afsløre jer.
Bank:
- Brug af betalingskort/bankkort kan afsløre din position, hvis voldsudøver kan få adgang til netbank, mobilbank m.m.
- Hæv derfor nogle kontanter væk fra krisecentret.
Papirer:
Så vidt det er muligt skal du medbringe:
- Nem-Id
- Gult sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Pas
- Vielsesattest
- Visa/Dankort eller hævekort
- Boligpapirer
- Evt. Opholdstilladelse
- Hvis du medbringer børn, så husk også deres papirer.
Personlige ting:
Hvis du har mulighed for det medbring også:
- Personlige ting som betyder noget for dig. F.eks. fotos eller lignende.
- Nøgle til dit hus eller lejlighed.
- Legetøj til børnene. F.eks. dukker, PlayStation eller andet som børnene vil komme til at savne.
- Smykker
- Tøj til koldt og varmt vejr.