Hvad er vold?

“Vold er en handling eller trussel der- uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet. eller som skræmmer, smerter, eller skader personen – uanset om personen er et barn eller voksen.”  (socialstyrelsen)

Vold eksisterer i mange former og på mange niveauer. Fysisk, psykisk-, seksuel, materiel- og økonomisk vold er de begreber der udledes af den generelle definition. Fælles for dem er voldsprocessen, som er beskrevet ved hjælp af voldsspiralen. Et kendetegn er at volden normaliseres – både for den, der udøver volden og for den, der er offer for volden. Volden kan derpå snige sig ind og blive en naturlig del af hverdagslivet. De forskellige former for vold optræder ofte samtidig, men de ses også isoleret.

Læs om de forskellige definitioner og former for vold herunder.

Definitioner:

Partnervold

Partnervold er den direkte vold der er imellem to samlevende. For at forstå voldens dynamik, kan man kigge på voldsspiralen. Dette gentagende mønster i voldsspiralen kan for nogen stå på i mange år. Partnervold er ligesom vold i nære relationer særligt nedbrydelig, da det er det menneske som er nærmeste relation der også er voldsudøver.

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer omhandler vold begået af familien og andre der har en familiær eller lignende relation til både krænker og offer. Vold i nære relationer kan omhandle både de direkte, men også indirekte ofre for volden. Det kan for eksempel være børn der overværer eller befinder sig i nærheden af en mor der bliver udsat for fysisk vold.

Kærestevold

Kærestevold omhandler målgruppen 15-25 år. Vold imellem unge kærester er meget tabubelagt. Det betyder at der er unge som ikke får den hjælp og støtte de har brug for, for ikke at blive udsat for partnervold senere i livet. Unge, der har været udsat for kærestevold, udvikler en lavere tolerance for, hvornår der er tale om vold, og de kan finde det nødvendigt at gribe til vold for ikke selv at blive udsat for vold. Således at volden bliver en normal del af hverdagen Ved at vi får brudt tabuet og synliggjort at ingen former for vold er acceptabelt.

Vold mod børn

Vold mod børn:  Omkring 33.000 børn i Danmark lever i familier, hvor der er vold. I dag er der teoretisk grundlag og viden om, at børn der er udsat for direkte og indirekte vold i familien, tager fysisk-, psykisk- og kognitiv skade. Børnene kan videreføre mønsteret i voksenlivet, hvis de ikke får den rette hjælp.

Børn der lever i familier med vold, oplever hverdagen som uforudsigelig og går rundt med en grundlæggende utryghed. De er altid i alarmberedskab og kan være angste for at nogen udenfor familien skal kende til deres hemmelighed.

Børn der lever i familier med vold, er udsat for omsorgssvigt. De voksne som har ansvaret for at give barnet tryghed og omsorg, er de samme voksne der er svingende i deres adfærd og kan være truende og skræmmende. Hvis man som mor er udsat for vold af sin partner, kan man blive optaget af egne konflikter og ikke være i stand til at tilgodese barnets behov. Det er ligeledes meget naturligt at det voldudsatte mors forældre evne kan blive truet af leve med vold i hjemmet. Det er vigtigt at få støtte og hjælp til at komme væk fra volden og til at genoprette trygheden.

“Vi har alle et ansvar, og har du den mindste bekymring eller mistanke om, at børn lever i en familie med vold, skal du reagere og informere relevante myndigheder, således familien kan få den rette hjælp.”

Æresrelateret vold

I nogle familier bliver familiens ære sat højere end det enkelte familiemedlem. For at beskytte familiens ære kan vold finde sted. Og særligt kvinder der er udsat for æresrelaterede vold, er i risiko for at blive dræbt. Det æresrelaterede er bygget op patriarkalsk og hvis overhovedet beslutter at familien er krænket, og hvis ikke kvinden retter ind og følger henvisningerne, bliver den man bedst kan undvære i hierarkiet pålagt at dræbe kvinden.

Noget af det der er særligt ved æresrelateret vold, er at den er kollektivistisk og planlagt hierarkisk. Dermed er det flere, der udøver volden. Volden er planlagt og accepteret af familien. Planlægningen kan også foregå udenfor landets grænser, da det primært er kvinder af anden etnisk herkomst end Dansk der er udsat for denne type vold. Familien i det pågældende land sagtens være styrende faktor for hvorledes kvinden har mulighed for at få kontrol og selvbestemmelse over eget liv.

Æresrelateret vold kan være:

  • Tvangsægteskab.
  • Negativ social kontrol (hvem må du mødes med/snakke med, overvågning)
  • isolation
  • Udelukkelse af familien
  • Tvang, forbud, trusler fra øvrige familiemedlemmer

Stalking

Stalking karakteriseres ved en række systematiske forsøg på kontakt, og en type af adfærd og aktiviteter, der af den enkelte opleves som uønsket. Det er gentaget og vedvarende, og bliver grænseoverskridende og intimiderende for ofret.

Stalking kan for eksempel være:

  • Forfølgelse og overvågning.
  • Telefonopkald, sms, mails, Messenger og andre former for sociale medier.
  • Oprettelse af falske profiler, billeddeling, hævnporno og anden form for digital chikane
  • Uønskede gaver
  • Hærværk, trusler og beskeder igennem andre.

At blive udsat for stalking kan betyde tab af kontrol over hverdagen, den bliver uforudsigelig og utryg.

Stalking kan indbefatte mange forskellige adfærdsformer. Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig og harmløs, men set i en sammenhæng, og set i forhold til stalker/den udsatte relationens historie, kan aktiviteterne give frygt, føles indtrængende og forstyrrende på et andet menneskes liv.

Digital vold

Den digitale vold, hører under Psykisk vold. Volden foregår via de digitale medier. Digital vold kan være stalking i form af overvågning via GPS, apps, sms og sociale medier såsom Facebook, Messenger, instagram etc. Derudover kan der være trusler om krænkelser i form af udlevering af intime billeder på de sociale medier, både i offentlige og private grupper.

Fysisk vold

Den fysiske vold, opfattes i store dele af samfundet som den ”rigtige vold”. Fysisk vold forårsager fysisk smerte og er den voldsform der er mest tydelig da den kan ses, på de blå mærker eller brækkede knogler. Det kan for eksempel være at slå med flad eller knyttet hånd, skubbe, bide, sparke, låse inde, kvælningsforsøg, knivstik eller anden vold med våben. Hvis du er udsat for fysisk vold, så er det vigtigt, at du søger læge eller skadestue, hver gang det sker for at få skaden undersøgt, behandlet og beskrevet. Bliver du udsat for fysisk vold og kontakter os, hjælper vi gerne med at komme til læge eller skadestue.

Den fysiske vold kan have døden til følge. I Danmark dræbes flere kvinder hvert år af deres partner, og et af kendetegnene er at kvinden har været udsat for partnervold i en periode inden drabet.

Psykisk vold

Den psykiske vold er den mest udbredte form for partnervold. Den psykiske vold er ikke altid synlig, da der ikke er blå mærker eller brækkede knogler. Psykisk vold er direkte eller indirekte trusler om fysisk vold, om at miste noget der er dyrebart, det kan for eksempel være børn, penge, frihed. Psykisk vold sker med nedsættende ord, der har til formål at ydmyge kvinden – gerne i andres påhør. Psykisk vold kan også komme til udtryk som jalousi, der bruges til at kontrollere partneren på. Volden bruges til at isolere hende fra familie og venner, så hun til sidst blot har ham at tro på. Kvinder der er udsat for psykisk vold, får lavt selvværd og mister evnen til at tro på egne evner og ressourcer, hvilket er en afgørende faktor for at fastholde hende i forholdet.

Social kontrol er en form for psykisk vold, hvor du ikke kan færdes alene. Der er en med – for eksempel ved besøg hos læge, samtaler med sagsbehandler eller til møder,

Økonomisk vold

Økonomisk vold handler om fratagelse af økonomisk frihed. Den udøves ved at tage magten og kontrollen over kvindens økonomi.  Det betyder kontrol af hendes egne penge eller tvinge hende til at stifte gæld. Nægtet adgang til egne penge. Skal tigge om penge til mad eller fornødenheder til børnene, skal dokumentere hvad hver en krone er brugt til.

Materiel vold

Den materielle vold er velovervejet og har til hensigt at ødelægge kvindens ting. Der er altid et voldsmønster, og voldsudøver kommer på ingen måde til at ødelægge egne ting. Det vil kun være ejendele kvinden ejer eller tilknytning til, såsom Møbler, tøj, indbo, telefon, computere, personlige ejendele.

Seksuel vold

Den Seksuelle vold omhandler at blive truet til eller fysisk tvunget til at have en eller flere seksuelle handlinger, som kvinden ikke ønsker eller ikke har lyst til. Der kan for eksempel være tale om voldtægt, eller forsøg på samleje. Det kan være at blive udsat for ydmygende og krænkende former for sex blandt andet ved at få uønskede objekter indført vaginalt og analt. Kvinden kan blive tvunget til at have sex med mandens venner, eller tvunget til prostitution. Og /eller tvunget til incestforhold med andre familiemedlemmer.

 

Voldsspiralen

Volden starter oftest med psykisk vold – ikke tilfældig, men velovervejet og systematisk. Den efterlader kvinden svag og uden selvværd. Hun bliver afkræftet og usikker på, hvad der kommer. Tilfældige tegn på ømhed fra mandens side øger hendes usikkerhed.

I forhold med vold bruger manden denne strategi for at få fuld kontrol over kvinden. Oftest er forholdet fredeligt i begyndelsen, men udvikles efterhånden til at blive mere voldeligt

Voldsspiralen er opdelt i faser hvor benægtelse fra begge parter er nødvendigt for at volden kan forblive imellem dem.

Den spæde start

Den 1 fase omhandler det gode samarbejde, hvor begge parter arbejder for forholdet. Forelskelsen og troen på samhørighed og fællesskab.

Spændingsfasen – optakten til voldsudbruddet

Den 2 fase er der hvor spændingerne begynder, manden ændrer adfærd, og har uforklarlige humørsvingninger. Manden opbygger en vrede, han bliver mere og mere utilfreds. Der er måske mindre voldsepisoder eller trusler. Kvinden forsøger at glatte ud og undgå konflikter. kvinden er i denne fase forvirret og forsøger at tilpasse sig mandens krav. i den proces begynder isoleringen og de mange skænderier, der ender med at kvinden bliver nedgjort og ydmyget således at hun sidder tilbage med følelsen af skyld og skam. nogle forhold kan forblive mange år i den 2 fase.

Voldsudbruddet

Spændingen kulminerer – manden bliver voldelig.

Den 3 fase er den farlige fase, det er der hvor den psykiske vold bliver fysisk og hvor truslen om at blive slået, sparket, eller voldtaget bliver en realitet, og den kan være så voldsom at kvindens liv kan være i fare.

derefter vil manden altid forsøge at komme tilbage til den 1 fase, og kvinden kan være så nedbrudt efter flere år i den 2 fase, at hun tror på at han ændrer sig. og det er blevet en ” normal ” del af hverdagen. og dermed fortsætter spiralen

Fortrydelsesfasen

Fasen efter voldsudbruddet, hvor voldsudøveren ofte fortryder sine handlinger og er bange for at miste sin partner. Og kvinden tilgiver og påtager sig skylden og dermed starter det forfra.

 

Anonym rådgivning

Er du eller en pårørende udsat for vold, så book en tid til anonym rådgivning i kalenderen nedenfor. Lige nu er mandage aftener tilgængelige, hvis der er et andet tidspunkt der passer dig bedre, så giv os endelig et ring på 47770447. Telefonisk rådgivning er også en mulighed.

Det er strafbart at udsætte andre for vold – også når det sker inden for hjemmets fire vægge.

Udsat for vold? – Film fra Lokk: At miste sine grænser

Fem historier om forskellige voldstyper